Min Musik
Dinnermusik
"Middagens midtpunkt er hverken musikeren eller musikken
- det er værten og gæsterne!"
Jeg synes personligt, at det kan ødelægge en fest, hvis det ikke er muligt at tale sammen med de gæster man sidder til bords med. Eller at bliver afbrudt netop som man vil nyde den gode mad eller vin.
Min dinnermusik er stilfuld og musikalsk og min fremtoning som musiker behersket, tilbageholden men vågen!
Musikkens opgave er ved denne del af festen at skabe en behagelig og afslappet men samtidig festlig stemning. Dinnermusik, hvor der bliver kræset for detaljer og arrangement uden at det dominere middagen. Netop dét er Christians Selskabsmusik!
"Musikken følger menukortet - og bliver en del af den kulnariske oplevelse!"
Jeg følger med i festens forløb hele tiden og mit valg af titler afpasser jeg nøje efter selskabets aldersfordeling, nationalitet og naturligvis festens anledning. Men det stopper ikke her! Musikken jeg spiller følger ligeledes menuen - romantisk, sjov, højtidelig, underholdende. Synes man kan drage en sammenligning med den kulnariske del, som kokken jo står for: Er kødet ikke blevet saltet, så smager man at der mangler noget.... smager man derimod saltet, så har kokken overdrevet og den kulnariske oplevelse er ødelagt! Jeg kan lide at overraske musikalsk på den gode måde, så musikken bliver til en oplevelse der går op i en enhed med selskabet, menuen, vinen.
"Fra Højskolesangbogen til Lady Gaga -
alle genré passer til dinnermusikken hvis de bliver serveret på den rette måde"
Ensformighed er frygeligt og derfor strækker mit repetoire sig over utallige genrés: Klassiske titler, evergreens, aktuelle popsongs, jazz, swing, big-band, blues, arkustisk...ja selv gode velkendte melodier fra den danske sangskat. Selvfølgelig er der også - hvis det er ønsket - titler som giver lyst til at synge med på, hvis lysten er dertil.
Skulle der være festsange eller indslag som kræver musik, så spiller og synger jeg naturligvis for til disse. Et musiker kan umuligt kender samtlige melodier. Men da jeg ikke er afhængig af noder (kan naturligvis læse dem) og heller ikke hører til iblandt "diskettemusikerne", er jeg i stand til at spille efter stort set enhver melodi man nynner for mig.
Ved nogle fester er der også inviteret gæster med udenlandsk baggrund. Det er for mig ikke noget problem, da jeg udover dansk taler flydende engelsk og tysk.
"Musiker - tryk lige på bananen!
Jeg kan da smile over den replik - men kommer nok til at skuffe på det punkt"
Hvor går min grænse? Vil være helt ærlig og sige, at hvis du ønsker en musiker, som i hyppige mellemrum kommer med personlige bemærkninger, løbende fortæller vittigheder eller gennemgående underholder med "gyngeture", så er jeg nok ikke den du skal vælge.
"Middagens midtpunkt er hverken musikeren eller musikken
- det er værten og gæsterne!"
Jeg synes personligt, at det kan ødelægge en fest, hvis det ikke er muligt at tale sammen med de gæster man sidder til bords med. Eller at bliver afbrudt netop som man vil nyde den gode mad eller vin.
Min dinnermusik er stilfuld og musikalsk og min fremtoning som musiker behersket, tilbageholden men vågen!
Musikkens opgave er ved denne del af festen at skabe en behagelig og afslappet men samtidig festlig stemning. Dinnermusik, hvor der bliver kræset for detaljer og arrangement uden at det dominere middagen. Netop dét er Christians Selskabsmusik!
"Musikken følger menukortet - og bliver en del af den kulnariske oplevelse!"
Jeg følger med i festens forløb hele tiden og mit valg af titler afpasser jeg nøje efter selskabets aldersfordeling, nationalitet og naturligvis festens anledning. Men det stopper ikke her! Musikken jeg spiller følger ligeledes menuen - romantisk, sjov, højtidelig, underholdende. Synes man kan drage en sammenligning med den kulnariske del, som kokken jo står for: Er kødet ikke blevet saltet, så smager man at der mangler noget.... smager man derimod saltet, så har kokken overdrevet og den kulnariske oplevelse er ødelagt! Jeg kan lide at overraske musikalsk på den gode måde, så musikken bliver til en oplevelse der går op i en enhed med selskabet, menuen, vinen.
"Fra Højskolesangbogen til Lady Gaga -
alle genré passer til dinnermusikken hvis de bliver serveret på den rette måde"
Ensformighed er frygeligt og derfor strækker mit repetoire sig over utallige genrés: Klassiske titler, evergreens, aktuelle popsongs, jazz, swing, big-band, blues, arkustisk...ja selv gode velkendte melodier fra den danske sangskat. Selvfølgelig er der også - hvis det er ønsket - titler som giver lyst til at synge med på, hvis lysten er dertil.
Skulle der være festsange eller indslag som kræver musik, så spiller og synger jeg naturligvis for til disse. Et musiker kan umuligt kender samtlige melodier. Men da jeg ikke er afhængig af noder (kan naturligvis læse dem) og heller ikke hører til iblandt "diskettemusikerne", er jeg i stand til at spille efter stort set enhver melodi man nynner for mig.
Ved nogle fester er der også inviteret gæster med udenlandsk baggrund. Det er for mig ikke noget problem, da jeg udover dansk taler flydende engelsk og tysk.
"Musiker - tryk lige på bananen!
Jeg kan da smile over den replik - men kommer nok til at skuffe på det punkt"
Hvor går min grænse? Vil være helt ærlig og sige, at hvis du ønsker en musiker, som i hyppige mellemrum kommer med personlige bemærkninger, løbende fortæller vittigheder eller gennemgående underholder med "gyngeture", så er jeg nok ikke den du skal vælge.
Dansemusik
"Kan mon Adele et nummer med Shu-bi-dua?
Sikkert ikke. Men en DJ kan lyde som Adele.
Men kan en DJ skabe den magiske stemning af live musik?"
Efter en stilfuld middag følger stadig ved langt de fleste fester "dansen". For nogen værter er det ønsket at festlokalet kompromisløst bliver omdannet til et rendyrket diskotek uanset om så halvdelen af selskabet forlader festen, fordi det simpelthen er for voldsomt et brud efter en vellykket middag.
Ved familiefester er aldersklassen bred og musikønskerne tilsvarende mangfoldige! Det gør det svært at vælge den rette dansemusik.
I langt de fleste tilfælde bliver ansvaret for at levere dansemusikken overladt til mig. Og jeg har endnu ikke oplevet, at der ikke blev danset til den! Min "opskrift" tager udgangspunkt i alsidighed, en absolut TOP lyd der går langt ud over det man "normalt" forbinder med en suppe-steg-is musiker og et passende "show" i form af lys og effekter.
"Levende musik lever af at det er live -
det betyder også at det man ser skal passe til det man hører!"
Jeg tror alle mindst engang har oplevet at være til en fest, hvor en solomusiker mere eller mere godt sang til en absolut perfekt "spillet" underlægning - og derved nærmest uden at trykke på en tangent. Forståeligt nok har det ført til, at denne slags musikere i dag ikke har så mange "spillejobs" mere som tidligere.
Min dansemusik lever (som min middagsmusik) af at den er fremført "live" og at man kan høre dette på den gode måde. Naturligvis benytter jeg også mulighederne i mit keyboard i form af "styles" (dvs. f.eks. trommer, rytmeguitarer, bass) som jeg interaktivt bestemmer hvad skal spille. Men jeg holder mig helt bevist fra overdrevne arrangementer, hvor hvad man ser ikke passer sammen med hvad man hører. Dette giver i det samlede resultat en musikalsk oplevelse der svarer til den man kender fra et 5 mands band.
"Ingen skal tvinges til at danse til en fest -
men det er dejligt når mange får lyst til danse!"
Min dansemusik er ikke ved to fester ens - for ønskerne og lysten varierer hver gang. Jeg lover, at uanset om man har hang til Rock´n Roll, 80er musik, standarddanse, aktuel hitlistemusik, oldies, country, dansktop, Grandprix eller rockmusik, så spiller og synger jeg musik man får lyst at danse til. Afhængigt af gæsterne, lejligheden og danselysten generelt tilpasser jeg undervejs hele tiden musikken, så den gør så mange som muligt glade og feststemte. Naturligvis er jeg også "god" for en fællesdans!
Som ved middagsmusikken forsøger jeg at afdække så mange forskellige genré, at der er noget for enhver smag. Uanset om ønsket står på en engelsk vals, en mambo eller et aktuelt nummer fra hitlisten. Men jeg er klart mere hjemme i den melodiøse 80er og 90er musik end i Dansktoppen eller Rapmusikken!
"Jeg kan vitterligt ikke synge nøjagtigt som Sanne Salomonsen -
men derfor synger jeg live og i tonearter, hvor også gæsterne på gulvet kan være med!"
Hvor går min grænse? Det ligger i sagens natur at min mandlige sangstemme ikke har meget tilfælles med Lady Gaga, Cher eller Sanne Salomonsen. Hvis du søger en musiker, som i det ene øjeblik synger nøjagtigt som ABBA, i det næste perfekt efterligner Adele og derefter byder på Joe Cocker - så bør du nok vælge en DJ og ikke "levende musik". Hvis du kan lide ærlig live musik og sang - i tonearter hvor selv de mest umusikalske gæster på dansegulvet kan synge med på - træffer du det rigtige valg ved at bestille mig.
Sikkert ikke. Men en DJ kan lyde som Adele.
Men kan en DJ skabe den magiske stemning af live musik?"
Efter en stilfuld middag følger stadig ved langt de fleste fester "dansen". For nogen værter er det ønsket at festlokalet kompromisløst bliver omdannet til et rendyrket diskotek uanset om så halvdelen af selskabet forlader festen, fordi det simpelthen er for voldsomt et brud efter en vellykket middag.
Ved familiefester er aldersklassen bred og musikønskerne tilsvarende mangfoldige! Det gør det svært at vælge den rette dansemusik.
I langt de fleste tilfælde bliver ansvaret for at levere dansemusikken overladt til mig. Og jeg har endnu ikke oplevet, at der ikke blev danset til den! Min "opskrift" tager udgangspunkt i alsidighed, en absolut TOP lyd der går langt ud over det man "normalt" forbinder med en suppe-steg-is musiker og et passende "show" i form af lys og effekter.
"Levende musik lever af at det er live -
det betyder også at det man ser skal passe til det man hører!"
Jeg tror alle mindst engang har oplevet at være til en fest, hvor en solomusiker mere eller mere godt sang til en absolut perfekt "spillet" underlægning - og derved nærmest uden at trykke på en tangent. Forståeligt nok har det ført til, at denne slags musikere i dag ikke har så mange "spillejobs" mere som tidligere.
Min dansemusik lever (som min middagsmusik) af at den er fremført "live" og at man kan høre dette på den gode måde. Naturligvis benytter jeg også mulighederne i mit keyboard i form af "styles" (dvs. f.eks. trommer, rytmeguitarer, bass) som jeg interaktivt bestemmer hvad skal spille. Men jeg holder mig helt bevist fra overdrevne arrangementer, hvor hvad man ser ikke passer sammen med hvad man hører. Dette giver i det samlede resultat en musikalsk oplevelse der svarer til den man kender fra et 5 mands band.
"Ingen skal tvinges til at danse til en fest -
men det er dejligt når mange får lyst til danse!"
Min dansemusik er ikke ved to fester ens - for ønskerne og lysten varierer hver gang. Jeg lover, at uanset om man har hang til Rock´n Roll, 80er musik, standarddanse, aktuel hitlistemusik, oldies, country, dansktop, Grandprix eller rockmusik, så spiller og synger jeg musik man får lyst at danse til. Afhængigt af gæsterne, lejligheden og danselysten generelt tilpasser jeg undervejs hele tiden musikken, så den gør så mange som muligt glade og feststemte. Naturligvis er jeg også "god" for en fællesdans!
Som ved middagsmusikken forsøger jeg at afdække så mange forskellige genré, at der er noget for enhver smag. Uanset om ønsket står på en engelsk vals, en mambo eller et aktuelt nummer fra hitlisten. Men jeg er klart mere hjemme i den melodiøse 80er og 90er musik end i Dansktoppen eller Rapmusikken!
"Jeg kan vitterligt ikke synge nøjagtigt som Sanne Salomonsen -
men derfor synger jeg live og i tonearter, hvor også gæsterne på gulvet kan være med!"
Hvor går min grænse? Det ligger i sagens natur at min mandlige sangstemme ikke har meget tilfælles med Lady Gaga, Cher eller Sanne Salomonsen. Hvis du søger en musiker, som i det ene øjeblik synger nøjagtigt som ABBA, i det næste perfekt efterligner Adele og derefter byder på Joe Cocker - så bør du nok vælge en DJ og ikke "levende musik". Hvis du kan lide ærlig live musik og sang - i tonearter hvor selv de mest umusikalske gæster på dansegulvet kan synge med på - træffer du det rigtige valg ved at bestille mig.
Mine instrumenter (forklaret så enhver kan forstå det)
"Ingen kompromis når det drejer sig om vellyd -
eller om pålidelighed!"
"Mit keyboard er gået i stykker" - er vel det værste man kan forestille sig at en musiker kommer og siger til en vært! Derfor har jeg som udgangspunkt aldrig et instrument i brug, der er mere end 3 år gammelt. Og skulle det værste ske (hvad jeg til dato aldrig har oplevet) så har jeg et reserveinstrument med.
Naturligvis kender jeg mine instrumenter fra inderst til yderst inden jeg tager dem med ud at spille, så du vil ikke opleve at jeg har "fumler rundt" i teknikken. Mit krav til mig selv er at jeg behersker alt hvad jeg har omkring mig så jeg kan være afslappet og spille "ud i publikummet" med et glimt i øjet.
Jeg spiller min musik hovedsagligt på mit keyboard:
Et (såkaldt) keyboard - en form for "elektrisk klaver", der udover en flot klaverlyd har flere tusinde authentiske instrumentstemmer. Ved det instrument jeg aktuelt spiller på (det helt nye KORG Pa3x), hører man for eksempel det svage "klonk" der lyder ved et rigtig klaver, når man træder på et af dettes pedaler. Spiller jeg med en violin lyd, så oplever man effekten når "violinisten" er kommet til ende på sin bue og "drejer om" for at stryge den anden vej. Ved saxofonen er det "klappernes lyd når disse lukker eller åbner" på det originale instrument man hører. Ligeledes er trommerne, som udgør en vigtig del af den rytmiske musik utrolig livagtige. F.eks. oplever man at lilletrommen "svinger" en anelse med, hvis man "træder" på pedalen til storetrommen. Disse mange detaljer gør at "orkesteret" lyder absolut realistisk, naturligt og netop ikke som et keyboard.
Da jeg jo kun har 2 hænder, benytter jeg det man i gamle dage kaldte for en "rytmeboks". I dag lyder denne som et liveband og "rytmerne" hedder i nutiden "styles". Hjemmefra har jeg forprogrammeret disse styles, som indeholder de linjer en bassist, trommeslager eller rytmeguitarist ville spille i virkeligheden. Live styrer jeg "interaktivt" disse "musikere" ved at spille på tangenterne. Hvad vil der ske, hvis jeg ikke ville spille på tangenterne? Det ville efter kort tid lyde som en grammofon, hvor nålen har sat sig fast. Sikkert en underholdende effekt, men ufattelig træls at lytte til i længden.
Ved visse lejligheder har jeg udover keyboardet et meget specielt instrument: En blanding af et keyboard og et "el-orgel". Et såkaldt "electone" - og i Europa yderst sjældent! Dette instrument har i princippet de samme egenskaber som et keyboard, men 2 klare fordele:
For det første er lydene endnu mere nuanceret i lyden og for det andet har det 2 klaviaturer samt "fodpedaler" som på et orgel. Normalt spiller man på fodpedalerne ved et orgel bastonerne -ved dette "electone" er det muligt at spille alle andre tænkelige instrumenter på det ekstra klaviatur med fødderne. Kort og godt: Her er hver en tone i orkesteret er spillet netop i det øjeblik du hører den - 100% live! Specielt ved fester, hvor dinnermusikken udgør en stor del gør flittigt brug af dette instrument, fordi jeg kan spille f.eks. lettere klassiske arrangmenter meget udtryksfyldt - uafhængig af "rytmeboksen". Ligeledes bruger jeg mit "electone" når jeg spiller med i regulærer koncerter (f.eks. i radioen).
Mit højttaler anlæg:
Jeg bruger et fuld-digitalt højttaleranlæg fra det tyske firma Fohhn som er udviklet specielt efter de behov man har som selskabsmusiker: At kunne levere en fantastisk lyd både ved meget lave og ved helt høje lydstyrker. Så at musikken er for høj under middagen og for lav under dansen vil du ikke opleve!
Endnu en fordel: Ved at anlægget er digitalt, er det er absolut støjfrit (dvs. ingen irriterende "sus", "hylen" - ikke engang en ventilator kan genere, når der for eksempel bliver holdt en tale). Slutteligt har jeg programmeret forskellige lokaletyper og -størrelser i anlæggets computer: Det betyder at jeg ikke har behov for mere end 2 minutters lydprøve imens der f.eks. bliver drukket velkomstdrink i et tilstødende lokale. Uanset om festlokalet er en lav krostue med plads til 20 gæster, en rungende gymnastiksal med 300 gæster, et festtelt eller en åben scene er lyden perfekt fra start til slut.
Mit lysanlæg:
Naturligvis benytter jeg et professionelt lysanlæg med. Det giver en kedelig stemning at danse i et lokale med neonlys i loftet - langt mere hyggeligt er det at slukke for dette, have musikeren belyst i flotte farver imens dansegulvet trækker mere når der bevæger sig flotte mønstre og farver sig over dette.
it lysshow består ikke kun af et par farvede lamper der blinker tilfældigt - det er altid afstemt efter musikkens genré. Om det er en udtryksfuld "sjæler" eller et aktuelt dance-nummer fra hitlisten.
Jeg håber ikke det blev for teknisk - for netop min teknik gør at jeg kan koncentrere mig om at spille, synge og følge med i festen.
Naturligvis kender jeg mine instrumenter fra inderst til yderst inden jeg tager dem med ud at spille, så du vil ikke opleve at jeg har "fumler rundt" i teknikken. Mit krav til mig selv er at jeg behersker alt hvad jeg har omkring mig så jeg kan være afslappet og spille "ud i publikummet" med et glimt i øjet.
Jeg spiller min musik hovedsagligt på mit keyboard:
Et (såkaldt) keyboard - en form for "elektrisk klaver", der udover en flot klaverlyd har flere tusinde authentiske instrumentstemmer. Ved det instrument jeg aktuelt spiller på (det helt nye KORG Pa3x), hører man for eksempel det svage "klonk" der lyder ved et rigtig klaver, når man træder på et af dettes pedaler. Spiller jeg med en violin lyd, så oplever man effekten når "violinisten" er kommet til ende på sin bue og "drejer om" for at stryge den anden vej. Ved saxofonen er det "klappernes lyd når disse lukker eller åbner" på det originale instrument man hører. Ligeledes er trommerne, som udgør en vigtig del af den rytmiske musik utrolig livagtige. F.eks. oplever man at lilletrommen "svinger" en anelse med, hvis man "træder" på pedalen til storetrommen. Disse mange detaljer gør at "orkesteret" lyder absolut realistisk, naturligt og netop ikke som et keyboard.
Da jeg jo kun har 2 hænder, benytter jeg det man i gamle dage kaldte for en "rytmeboks". I dag lyder denne som et liveband og "rytmerne" hedder i nutiden "styles". Hjemmefra har jeg forprogrammeret disse styles, som indeholder de linjer en bassist, trommeslager eller rytmeguitarist ville spille i virkeligheden. Live styrer jeg "interaktivt" disse "musikere" ved at spille på tangenterne. Hvad vil der ske, hvis jeg ikke ville spille på tangenterne? Det ville efter kort tid lyde som en grammofon, hvor nålen har sat sig fast. Sikkert en underholdende effekt, men ufattelig træls at lytte til i længden.
Ved visse lejligheder har jeg udover keyboardet et meget specielt instrument: En blanding af et keyboard og et "el-orgel". Et såkaldt "electone" - og i Europa yderst sjældent! Dette instrument har i princippet de samme egenskaber som et keyboard, men 2 klare fordele:
For det første er lydene endnu mere nuanceret i lyden og for det andet har det 2 klaviaturer samt "fodpedaler" som på et orgel. Normalt spiller man på fodpedalerne ved et orgel bastonerne -ved dette "electone" er det muligt at spille alle andre tænkelige instrumenter på det ekstra klaviatur med fødderne. Kort og godt: Her er hver en tone i orkesteret er spillet netop i det øjeblik du hører den - 100% live! Specielt ved fester, hvor dinnermusikken udgør en stor del gør flittigt brug af dette instrument, fordi jeg kan spille f.eks. lettere klassiske arrangmenter meget udtryksfyldt - uafhængig af "rytmeboksen". Ligeledes bruger jeg mit "electone" når jeg spiller med i regulærer koncerter (f.eks. i radioen).
Mit højttaler anlæg:
Jeg bruger et fuld-digitalt højttaleranlæg fra det tyske firma Fohhn som er udviklet specielt efter de behov man har som selskabsmusiker: At kunne levere en fantastisk lyd både ved meget lave og ved helt høje lydstyrker. Så at musikken er for høj under middagen og for lav under dansen vil du ikke opleve!
Endnu en fordel: Ved at anlægget er digitalt, er det er absolut støjfrit (dvs. ingen irriterende "sus", "hylen" - ikke engang en ventilator kan genere, når der for eksempel bliver holdt en tale). Slutteligt har jeg programmeret forskellige lokaletyper og -størrelser i anlæggets computer: Det betyder at jeg ikke har behov for mere end 2 minutters lydprøve imens der f.eks. bliver drukket velkomstdrink i et tilstødende lokale. Uanset om festlokalet er en lav krostue med plads til 20 gæster, en rungende gymnastiksal med 300 gæster, et festtelt eller en åben scene er lyden perfekt fra start til slut.
Mit lysanlæg:
Naturligvis benytter jeg et professionelt lysanlæg med. Det giver en kedelig stemning at danse i et lokale med neonlys i loftet - langt mere hyggeligt er det at slukke for dette, have musikeren belyst i flotte farver imens dansegulvet trækker mere når der bevæger sig flotte mønstre og farver sig over dette.
it lysshow består ikke kun af et par farvede lamper der blinker tilfældigt - det er altid afstemt efter musikkens genré. Om det er en udtryksfuld "sjæler" eller et aktuelt dance-nummer fra hitlisten.
Jeg håber ikke det blev for teknisk - for netop min teknik gør at jeg kan koncentrere mig om at spille, synge og følge med i festen.